Etik og moral

Moral handler om godt og ondt, om hvad vi bør gøre eller bør undlade at gøre. Det gør etik også, blot med den forskel, at mens moral konkret udpeger godt og ondt gennem påbud, forbud, så leverer etikken de overordnede retningslinier for de praktiske moralbud. Man kan derfor sige at etik står for den egentlige moralbegrundelse – det principielle grundlag – mens moralen udmønter, hvad man rent faktisk har at rette sig efter, hvis man vil holde sig til det ”gode”.

Der findes i europæisk tradition to hovedretninger indenfor etik. For den ene er livsidealet at opnå lyst/lykke. Da hovedvægten derfor lægges på handlingens mål og konsekvens taler man om konsekvens etik (teleologisk etik).

For den anden tradition, er det afgørende at mennesket erkender pligten til at handle på en bestemt måde. Man kalder denne form for pligtetik (deontologisk etik)

Der vil ofte være flydende grænser mellem de to retninger. Desuden er der visse andre etiske retninger, som træder uden for disse traditioner f.eks. den kommunikative etik, hvor samtalen er i centrum.

Etiske retninger

HOLDNINGSETIK	PLIGTETIK	KONSEKVENSETIK/LYKKEETIK
Vægt på personen som udfører handlingen	Vægt på selv handlingen	Vægt på virkningerne af handlingen
Spørger om handlingen udspringer af den rette holdning eller det rette sindelag	Spørger om handlingen følger eller bryder etiske regler	Spørger om virkningerne af handlingen er sådan som man ønsker de skal være
Eksempel: Du skal elske din næste	Eksempel Du må ikke dræbe Du skal hjælpe andre	Eksempel Det kan være rigtigt at dræbe en massemorder for at forhindre at mange bliver dræbt.
Holdningsetikken er vigtig i flere religioner og er f.eks. formuleret i kr.d.’s næstekærlighedsbud.	Der findes flere typer – f.eks. - detaljeetik som har detaljerede regler for den enkelte situation (spiseregler i jødedommen) - genereletik som bare opererer med etiske hovedregler.	Der findes flere typer af konsekvensetik – f.eks. - utilitarisme som lægger vægt på at virkningerne skal være bedst mulig for flest mulige - etisk egoisme som lægger vægt på at handlingen skal føre til bedst mulig resultat for sig selv
	- det er ikke handlingens resultat, der er godt, men handlingen i sig selv. - man begrunder ifølge Kant handlingen med, at den skal kunne ophøjes til almen lov. - pligten skal være interesseløs for at kunne være en absolut pligt. (det drejer sig ikke omegoisme, fejhed frygt osv.) - pligten er absolut.	- den størst mulig lykke/nytte for det største antal. - en ide om at det kan måles, hvad der er mest rigtigt (cost-benefit- analyser) - konsekvensetikken skal nødvendigvis argumentere for det gode.

FORDELE

ULEMPER

KONSEKVENSETIK

(LYKKE/NYTTEETIK)

- giver et redskab til at behandle værdikollisioner.

- det er ikke sikkert at den enkeltes menneskerettigheder bliver overholdt (ofre en enkelt til fordel for de mange)

- kan ikke nødvendigvis skelne mellem det kvalitative og det kvantitative.

PLIGTETIK

- ingen problemer ved beregning.

- regler alle kan forstå!! (du må ikke slå ihjel)

- der foregår ingen afvejning af interesser (en regel er en regel)